Change Yourself

Inspiration

Refleksioner af filosof Finn Janning

A SMILE FOR YOU

Det fortælles, at smilet ikke kender nogen grænser. Det er universelt.
Et smil kan krydse kontinenter og tider; det kan overkomme ubehagelige ideologier, hvad
enten disse er knyttet til racer, religioner, aldre eller seksuel observans.
Et smil er mere mobilt end internettet. Det forbinder. Det er livets budbringer.
Et smil kan afkodes i en meget tidlig alder. Børn kan aflæse om dét, de gør, vækker glæde
eller bekymring – blot ved at kigge på deres forældre eller andre voksne.
Et smil er et sprog, der forbinder, berører og imprægnerer, fordi det bekræfter livet. Intet
andet end livet.
Et smil er et smil er et smil. Så simpelt kan det siges. Det er ikke til at misforstå.
Selvfølgelig eksisterer, der falske smil. Men sådanne smil er netop ikke smil, men falske smil. De er påtaget, som Jokerens smil i Batman – påklistret. Det falske smil kan virke skræmmende, fordi det bevidst driver gæk med livet. Det ved om nogen gyserforfatteren Stephen King, som i It netop lader en klovn repræsentere menneskets dybeste frygt. Det falske smil er respektløst.
Et smil er noget glædeligt, men også noget seriøst. Det er et kærlighedsmissil, der ikke
søger, men giver, deler. Smilet er generøst.
Et smil kommer, når det kommer, siger man. Og det gør det. Men det er muligt, at
kultivere en mere smilende tilgang til livet, som når den vietnamesiske munk Thich Nhat Hanh opfordrer sine læsere til at vågne op med et lille smil på læben. Det er nemlig livet du smiler til, af og med. Du er vågnet op, og ikke sovet ind i døden. Du kan altid smile, fordi tingene kunne være værre. Du kunne være død. Smilet er det, der konstant får os til at vende os mod livet, selv når vi føler, at livet har vendt os ryggen. Smilet vil livet.
Et smil er afvæbnende. Du kan gå igennem det meste af en dag uden at tale verbalt med
andre mennesker, men stadigvæk omgås andre med respekt og venlighed, hvis bare du smiler.
Et smil er mere end kurven på dine læber. Solen, der smiler i børnenes tegninger peger
opad. Men selv, hvis din mund er syet sammen, kan du stadigvæk smile med øjnene. Du kan faktisk smile med hele ansigtet. Sågar hele kroppen. Du kan have en smilende tilgang til livet. Ikke en pjattet eller useriøs, men livsbekræftende. Den franske filosof Michel Serres har sagt, at folk der ældes grimt, gør det, fordi de så sjældent smiler. Selv dine rynker kan smile. Ja, selv dit skelet kan smile.
Et smil understreger altid tre ting: Jeg har levet, jeg lever, og jeg vil leve.
Det er derfor du smiler.

I AM RIGHT HERE RIGHT NOW

”Kend dig selv” er en af den græske filosofis mest kendte aforismer. Aforismen eller ”mundheldet,” som Aristoteles kaldte det, var hugget ind i væggen over indgangen til Apollontemplet i Delfi. Den græske filosofi handlede om at vende det enkelte menneske mod sig selv, som en venlig konfrontation mod en selv og ens tilgang til livet omkring en.
”Kend dig selv” var ikke den eneste aforisme i det antikke Grækenland. En anden aforisme
lyder: ”Tag vare på sig selv.”
De to aforismer hænger sammen. Jo bedre man kan tage vare på sig selv, desto bedre kender man sig selv. Og omvendt. Den filosofiske praksis består af begge. Man kan ikke lære sig selv bedre at kende, uden at udvise selvomsorg. Og selvomsorg viser man blandt andet ved at lære sig selv bedre at kende, fx vedkende sig sine begrænsninger og fejltagelser.
De to aforismer understreger, at filosofi er en praktisk undersøgelse af livet. En udforskning af, hvad det vil sige at leve. Set i denne tradition er filosofi både etisk og spirituel, idet den enkelte for at få selvindsigt nødvendigvis må tage sine erfaringer seriøst. Filosofi bliver en løbende afprøvning af ens eksistensmuligheder og vilkår. Livet bliver et stort laboratorium.
Og det er her, at filosofiens tredje aforisme eller stoleben dukker op, som en afbalancering af aforismerne: ”Kend dig selv” og ”Tag vare på dig selv.”
Den tredje aforisme hedder: ”Kend dit sted.”
At kende sit sted er, at kende både sin egen historie, men også historien omkring en, fx i hvilken tid man er født, hvilket sted, i hvilken krop, hvilken farve, hvilket køn. At kende sit sted, er en måde at relativere idealet om at tage vare på og kende sig selv, da dette altid sker i en specifik kontekst. Livet leves altid nu og her. Et nu og her, der trækker tråde frem og tilbage i tiden, men som understreger, at alt hvad der sker, sker nu og her.
Det er i kraft af din opmærksomme tilstedeværelse, at du kan tage vare på dig selv, afprøve eller eksperimentere med livet, som et vedvarende forsøg på at blive bedre til at leve, det vil sige kende dig selv. Det aldrig for sent, da enhver selvundersøgelse altid begynder lige her og nu. Moralen er derfor lige så simpel, som den er svær at praktisere: Hvis du ikke er opmærksom på, hvor du er, er det svært at udvise selvomsorg, det er umuligt at lære dig selv bedre at kende, hvis du aldrig er til stede.
Dette arbejde stopper aldrig, da du og jeg og alle de andre hele tiden forandres. Det er derfor, at visse spørgsmål aldrig går af mode:
Hvem er du? Hvilket liv vil du gerne leve? Hvor er du? Er du her?

YOU CAN ONLY CHANGE YOURSELF

”If you can’t change the world, change yourself,” synger den engelske gruppe The The i sangen” Lonely Planet.”
Der er noget umiddelbart både befriende og trist i at høre, at vi måske ikke kan ændre verden. Det betyder nu ikke, at vi skal resignere. Tværtimod. Udfordringen bliver snarere at ændre os selv, det vil sige, ændre vores tilgang eller relation til verden. Og dette arbejde kan også være hårdt.
Moralen er følgende: Det er mennesker, som ændrer verden. En ændring opstår, hvorved visse mennesker har en anden tilgang eller relation til verden. Hermed siger jeg intet om, hvad der er godt eller skidt, blot at hvis du ønsker en anden verden, en lidt bedre og mere kærlig verden, så opstår denne ikke af sig selv. Kun lommeuld kommer af sig selv. Resten begynder her og nu med dig, og med mig.
Et andet vigtigt element i denne tankegang er, at der ikke er nogen grund til at missionere eller moralisere. Ingen har lukrativ adgang til sandheden eller det gode. Men du kan i kraft af dine handlinger inspirere andre. Du kan lede i gennem dit eksempel. Møde verden venligt. Ethvert selv er en foranderlig proces. Et selv refererer ikke til en given essens, men noget blivende. Noget, som jeg kan være med til at præge eller opdyrke. En sådan kultivering forudsætter selvfølgelig både et blik indad og udad. Det er vigtigt, at du er klar over, at du altid påvirkes og påvirker de omgivelser, som du er en del.
Hvorfor vil du gerne ændre verden?
Mulige svar kunne være, at du ønsker en verden, uden hierarkier, hvad enten disse er
patriarkalske, racemæssigt, socialt eller økonomisk betinget. Det kunne også være et ønske om at skabe en mere harmonisk samhørighed med naturen, som vi er en del af.
Adfærdsøkonomien, motivationsteorier, tvang og trusler kan ændre folks adfærd. Men
altid kun kortvarigt. Frygt er en repressiv løsningsmodel. De længerevarende ændringer kommer i kraft af et mentalitetsskifte, en anden måde at tænke, føle og leve på. Ingen kan bære at leve i konstant frygt.
Hvis jeg begynder at leve anderledes, fx mere venligt og kærligt, så præger denne tilgang også mine tanker og følelser. Det kan også siges meget kort: Jeg vil gerne redde jorden, ikke fordi jeg frygter dens død, men fordi jeg elsker den.
Såfremt jeg ønsker at ændre mig selv for – måske – at kunne ændre verden, så må jeg
først frigøre mig fra de idealer og normer, som fastholder mig i en regressiv tilgang til livet.
Jeg vil stoppe med at lade mig styre og forføre af, hvad der giver status og prestige i
dagens præstationssamfund. I stedet for vil jeg interagere med livet opmærksomt, venligt og kærligt. Jeg vil give mig hen til livet. Jeg vil med glæde lade livet tage mig derhen, hvor det nu engang gror.